Jeg har i dag haft min sidste dag i TLK, nærmere betegnet Mickey 3 - og det er derfor tid til at kigge tilbage på mine oplevelser og erfaringer.

Disse måneder er gået så hurtigt og jeg føler jeg kun lige er kommet. Det er nu man har lært ens kollegaer at kende og også børnene (selv om de var meget hurtige til at knytte sig til én). Man sad, før man rejste, med en masse spørgsmål og forestillinger om, hvordan det hele skulle gå. Alt dette er nu indfriet og jeg har svarene på mine mange spørgsmål J  

Det at være pædagog i et andet land, hvor de egentlig ikke ved hvad en pædagog er, er i sig selv en udfordring. Som tidligere nævnt fungerer man som en lærer, og det skulle jeg lige vende mig til. Jeg fik til opgave at undervise engelsk en gang om ugen og det var en udfordring for mig. Jeg har aldrig brudt mig om at fremlægge/undervise og det er også selv om det er 5-årige der er publikum - en undervisningsgang varede ca. 25 min.  Men det blev til sidst sjovt, man fandt hurtig ud af, hvad de synes der var sjovt. Det vidste sig at der slet ikke skulle så meget til og man kendte til sidst børnene så godt at man kunne presse dem lidt mere og man vidste også deres engelske ordforråd.

En anden udfordring var (selvfølgelig) sproget. Det at vi ikke taler samme sprog har været en stor udfordring, men har også udviklet mine kompetencer inden for kommunikation – det er både verbalt og nonverbalt. I starten stod jeg ofte i baggrunden og forstod ikke så meget af det der foregik, jeg følte ikke jeg kunne hjælpe børnene, hvis de havde brug for hjælp eller følte sig dårlig behandlet, da jeg ikke kunne snakke med dem. Men som tiden gik lærte jeg, at aflæse deres kropssprog og kunne nå at bryde ind før situationen udviklede sig. Det hjalp også meget at børnene, var meget kreative og fantasifulde i deres forklaringer. Jeg ligger nu mærke til andre ting end jeg ville, hvis vi delte samme sprog. Den verbale del er helt klart også blevet styrket. Jeg synes jeg havde godt styr på engelsk, men da jeg så kom her ned og størstedelen ikke kan så meget engelsk, så skal man omstille sig og kommunikere på en helt anden måde – mere direkte og enkelt.

Det, at jeg er fra Danmark og har en anden tilgang til tingene har præget min hverdag. Jeg har i situationer skilt mig ud fra de andre vietnamesiske lærerinder fx i spisesituationen. Det var svært for mig, at se et 5-årigt barn blive madet og det tror jeg også min lærerinde kunne se på mig. Hun fortalte mig straks, at de prøvede at lære børnene at spise selv, men nogle børn er bare vant til at blive madet der hjemme – og hvis børnene ikke spiser skælder forældrene lærerne ud. Men det blev en del af min hverdagen og jeg hjalp også nogle børn, hvis de selv bad om det. Jeg pressede dem ikke og det kunne lærerne ikke altid forstå, da de skyndte på dem. Men jeg kunne ikke få mig selv til det og jeg tog det i børnenes tempo.

På det personlige plan er der også sket noget. Jeg var for 5 fem år 10 mdr. i Australien, så der lærte jeg mig selv at kende i nye og uvante omgivelser, da vi hele tiden skulle rejse rundt. Men denne gang var det mere intenst og kortere tid. Jeg skulle arbejde det samme sted hver dag i 5 mdr. jeg skulle have en hverdag her i Vietnam. Det var bl.a. også derfor jeg tog til Vietnam, da det er en helt anden kultur. Jeg ville gerne opleve en anden del af verden og derved kunne mere pris på den verden vi lever i. Vi er meget privilegerede i den vestlige verden og det er der mange der tager for givet og det har jeg nok også selv gjort, men det gør jeg bestemt ikke mere.

Jeg er blevet mere selvsikker i pressede situationer og det at fremlægge workshoppen har hjulpet mig meget, tror altid jeg vil tænke tilbage på den, når jeg skal fremlægge fremover eller til eksamen og tænke: ”når du kunne fremlægge for så mange mennesker og så endda på engelsk, så kan du også det her…”

Jeg kommer til Danmark med 6 måneders uforglemmelige oplevelser i bagagen! Jeg har mødt mange sjove og dejlige mennesker undervejs og boede med de mest fantastiske mennesker, som jeg igennem tiden har delt op og ned ture med. Ergo, det er et halvt år, som jeg altid vil kigge tilbage på med et smil og det vil aldrig nogensinde blive glemt. 

Her er lidt billeder fra en festlig dag, børnene havde lavet tegninger og havde gaver med til mig. Vi tog alle ud at spise på en restaurant senere på aftenen :) 

Kultur

Thang Long Kidsmart er, som tidligere nævnt, en privatejet børnehave – den er ikke domineret af en bestemt kulturel gruppe. Institutionen bærer præg af en alsidighed der skaber balance og rummelighed i institutionen. Da den er privatejet, er det for det meste børn fra mellemklassefamilier der benytter sig af denne institution. Men derfor ser jeg alligevel en forskel i hverdagen; nogle børn bliver afleveret af bedsteforældrene, hvor andre børn bliver afleveret i store nye biler af forældrene. De børn fra mindre gode kår er tit forkølet, har ikke tøj på efter forholdene. De børn fra lidt bedre kår har naturmedicin med hver dag, hvis der skulle være en forkølelse på vej og kommer i det nyeste tøj. 

De forældre der sidder i bestyrelsen er som oftest fra de højere lag i samfundet og de ønsker indflydelse i børnenes/børnehavens hverdag. I min klasse er det tydeligt at se hvem der er med i forældrerbestyrelsen. De er altid meget aktive og snakker ekstra meget med lærerinderne, giver blomster og er generelt mere på end andre forældre. Det er deres børn der står forrest til de store mærkedage, når der er shows.

Her i Vietnam vil alle gerne først frem! Hvad enten det er ud af bussen eller når man skal betale i supermarkedet (der er ingen køkultur). Sådan er det også i børnehaven. Jeg oplever dagligt en konkurrence blandt børnene, de vil være bedst til alt. De bedste børn, ifølge lærerinderne, bliver derfor altid valgt til at fremvise fx en dans eller synge for de andre. Det er også dem der som oftest står foran til de store begivenheder. 

Begivenheder der fejres i Kidsmart:

New School year (Septemper)

Denne dag er den vigtigste i børnehaven – her skal børnehaven vises fra dens bedste side overfor forældrene. Børnene havde længe øvet på forskellige danse, og det havde jeg ligeledes. Jeg skulle danse i min vietnamesiske kjole med lærerinderne, foran samtlige forældre, bestyrelsen, lærerinder, børn og hvem der ellers ønskede at deltage. Der er først taler fra viceinspektøren, bestyrelsen osv. Derefter kommer alle klasserne/lærerinderne skiftevis op på scene og danser. Efter showet går klasserne hver til sit og forældrene kommer med ind i klasserne. Alle er glade, der bliver taget masser af billeder.  

Mid Autumn Festival (New Moon Festival)

Denne højtid bliver fejret med lanterne, liondance, gamle fortællinger om månegudinden. Ugen op til denne dag har børnene frugt med i børnehaven, som skal spises på selve dagen. På dagen optræder børnene med dans, men det de alle har ventet på er The Liondance. Kung Fu klubben kommer udklædt som løver og danser. Forældrene kommer bagefter med ind i klassen, spiser frugt og hygger med børnene og lærerinderne.

Women’s Day (20. oktober)

Alle kvinder modtager gaver fra deres mand/forældre/børn. Forældrene havde gaver med til lærerinderne og mig. Børnene havde op til denne dag skulle medbringe et billede af dem og deres mor, samt et brev. Børnene havde også øvet sig på et show. 

Teachers Day (20. november)

Her bliver lærerinderne fejret for deres arbejde med børnene. Dagen igennem modtager de gaver fra forældrene.  

Disse højtider har jeg ikke deltaget i(endnu) og har derfor fået oplysningerne fra min vejleder:

Juleaften

Der pyntes op til jul og hver klasse har et lille juletræ.

Kvindernes internationale kampdag (8. maj)

Denne dag fejres ligesom den Women’s Day.

International Børnedag (1. juni)

På denne dag fejrer lærerinderne og forældre børnene.

Som beskrevet tidligere udsender regeringen nogle retningslinjer/obligatoriske elementer som lærerplanen skal indeholde. Tu Anh sidder med denne plan, som hun laver sammen med administrationen. Når denne plan er lavet helt færdig, sætter ledelsen og hovedlærerinderne sig sammen og laver en overordnet for året. Herefter er der månedlige møder, her bliver der diskuteret og reflekteret over hvad der er bedst for børnene og en plan bliver udarbejdet for den næste måned.

Hvis man kigger på børnesynet, så synes jeg at lærerne opfatter dem som ’det tomme barn’. De er meget strikse med undervisningen, og viser børnene, hvordan man fx tegner et hus. Børnene sidder og kigger på, hvordan lærerinden tegner en streg og så skal de tegne stregen på deres papir. Det virker ikke til at lærerinderne tror på børnenes kompetencer eller at de har nogen. Jeg synes det er ærgerligt at de ikke lader børnene komme frem med deres bud på fx et hus og bruge deres fantasi. Jeg ved de har den, da de dagligt bruger den til at kommunikere med mig J

Workshop

Så kom dagen, hvor vi skulle afholde vores workshop. Dagen havde været længe undervejs og vi havde haft flere emner oppe at vende. Vi valgte at snakke om Det Fælles Tredje.

Vi havde haft mange møder med Tu Anh angående vores workshop, alt skulle planlægges ned til mindste detalje. Jo tættere vi kom på dagen blev jeg mere og mere nervøs, Tu Anh sagde at der nok kom 60-70 mennesker og så skulle det hele foregå på engelsk (det hjælper ikke ligefrem på nerverne). 

Da workshoppen først startede kl. 14.30 havde vi formiddagen og pausen til at forberede de sidste ting. Kl. 14 kom der hele tiden folk løbende, de sidste ting skulle klares. Frugt, kage og vand blev sat på bordene. ’The headteachers’, forældre fra begge vores klasser, folk fra bestyrelsen, Jeanette og Sarah kom og så kunne dagen rigtig begynde.

Dagens program så således ud:

Velkomst – dans af Mickey-klasserne, derefter taler og præsentation.

Teori

Pause

Aktiviteter – The flying egg, make a dance, make a game

Diskussion

Feedback og afslutning

Børnene havde øvet tre danse; en for pigerne, en for drengene og en fælles dans. Vi var med til alle. Det var en sjov start, og nervøsiteten blev en smule mindre.

Derefter var der taler fra bestyrelsen og vi fik alle fire en gave, og så blev det vores tur. Vi havde det overskueligt op og teoridelen fortalte kort om hvem Michael Husen var, hvad Det Fælles Tredje er og hvordan man kan bruge det i hverdagen. Ligeså snart jeg havde sagt den første sætning forsvandt nervøsiteten. Tu Anh oversatte hver sætning til vietnamesisk og derfor gik det meget stille og roligt J Efter teorien var der et kvarters pause. Den brugte vi til at gøre aktiviteterne klar.

Vi forklarede dem legede og derefter delte de sig selv ud ved bordene. Der var 6 grupper (4 i hver), der fik en pose med forskelligt indhold. De skulle nu lave et spil ud af de ting. Endnu 6 grupper (4 i hver) fik også en pose, hvori der var en ballon, papir, snor og et æg. De skulle nu kunne kaste ægget ud fra 3 sal uden at det ville knække, når det landede.

De gik alle meget op i det og var ivrige for at finde den bedste løsning eller lave det bedste spil. De havde en halv time til det, men allerede efter et kvarter var den første gruppe færdige med deres bud på et spil. Jeg var meget imponeret over deres måde at gribe situationen an og deres kreativitet. De gemte deres løsning på ”ægget”, for de andre måtte i hvert fald ikke se deres bud på opgaven J

Efter den halve time, gik vi rundt for at se deres lege. Det var spændende og sjovt at se deres bud på en leg. De var meget kreative og nogle lege ville fungere i hverdagen. De viste os legene og alle grinede og havde det sjovt - det var dejligt at se.

Vi gik nu ud for at se om der var nogle der havde lavet en holdbar løsning ifht. The Flying Egg. Der var mange meget kreative forslag, men ingen der holdt (undtagen den gruppe, som ligeså stille firede deres æg ned – der er bare nogle der vil vinde J )

Tiden løb og vi manglede stadig diskussionen. Vi besluttede derfor, at vi hellere ville høre deres mening om Det Fælles Tredje og hvad de havde fået ud af dagen. Der var mange positive tilbagemeldinger – og de kunne godt se at man sagtens kunne bruge det i hverdagen. Lærerne så også, at de rent faktisk laver mange aktiviteter med børnene, hvor netop Det Fælles Tredje indtræder.

Alt i alt en dejlig dag; god stemning, glade mennesker, kreativitet, smil og latter. Mere kunne vi ikke ønske os J  

Hverdagen i KidSmart

Jeg vil i dette indlæg beskrive min hverdag i Thang Long KidSmart Kindergarten.

Jeg går mod bussen kl. 07, da jeg skal møde kl. 07.45. Man kan allerede mærke den nye dag starte udenfor muren, når man hilser på forældrene. Der er altid musik i gården indtil kl. 08, og børnene løber rundt sammen med deres forældre, som prøver at skynde sig, da de selv skal på job. Jeg går ind i klassen, hilser på lærerinderne, skifter tøj og dagen kan begynde. Derefter sætter jeg mig ned og hjælper børnene med at spise morgenmad, der er 17 børn i Mickey 3, som skal have morgenmad. Bagefter går de hen og leger med lego indtil lærerinden siger at de skal rydde op. Så løber alle rundt og vil ud i gården hurtigst muligt. Nu er der morgengymnastik på programmet og vi finder hulahopringene frem, børnene skændes næsten hver dag om at tage kurven. Det virker til at være en vigtig opgave for børnene her at bære kurven ud i gården.

Gia Ming bruger alle sine kræfter på at bære kurven ud i gården.

Efter morgengymnastik går vi i gang med dagens aktiviteter. Alt efter hvad dag det er, sker der forskellige ting. Om torsdagen underviser jeg Mickey 1,2 og 3 i engelsk. Mine undervisningstimer starter kl. 9 og slutter ca. 10.15. Jeg underviser ca. 25-30 min, i hver klasse, jeg har lidt mindre tid i min egen klasse, da jeg ofte repeterer engelsk med dem på andre tidspunkter i ugen.

Sproget er stadig en stor barriere i hverdagen, og derfor er det ikke muligt for mig at tage så meget styring i hverdagen, som jeg ønsker. Derfor deltager jeg i de forskellige aktiviteter sammen med børnene, for på den måde at kunne hjælpe dem, hvis de skulle have brug for det. Der er nu gået ca. 3 måneder og man lærer børnene at kende ligesom de lærer mig at kende, og det er derfor rart at kommunikationen mellem børnene og mig ikke altid skal gå via en af lærerinderne. Børnene er så gode til at kommunikere både verbalt og nonverbalt med mig, så de kommer ligeså gerne hen til mig, hvis de har brug for hjælp, problemer eller føler sig dårlig behandlet af et andet barn. I den sidstnævnte situation er det dog svært for mig at bryde ind, for jeg aner ikke hvad der er sket og hvad de siger til hinanden. Jeg prøver at vise dem at det er forkert at slå hinanden og det sker også at de siger undskyld til hinanden. Det gør lærerinderne i min klasse også meget ud af, de prøver at lære børnene at de skal opføre sig ordentligt. 

Kl. 11 har jeg pause, mens børnene sover til middag. Jeg mødes med Sonny i det rum vi har fået tildelt. Der spiser vi vores mad og tager også selv en lur J

Det ser ikke ud af meget, men det er en fantastisk madras :)

Efter pausen er der også planlagte aktiviteter, men jeg synes altid at det er mere afslappet om eftermiddagen. Vi kan nogle gange sider og spise eftermiddagsmad i 45 min og pjatte imens.

Kl. 16.45 har jeg fri og så går turen hjem til lejligheden, men først skal man lige med bussen hjem. Den er altid fyldt til bristepunktet, man står meget (meget!) tæt, og vi står om regel altid op. Jeg kan godt lide at bussen, da man føler man ikke bare er turist. Der er mange af lærerinderne der aldrig har prøvet at tage bussen, de synes den er for proppet (det kan de jo også have ret i J)

Når vi kommer hjem er Jeanette og Sarah (de arbejder i en anden børnehave) også kommet hjem og vi sætter os i køkkenet og snakker om dagen. Det er rigtig rart at få snakket om nogle situationer og måske få delt nogle frustrationer. Vi laver selv mad i hverdagene, men i weekenderne går vi nogle gange ud for at få lidt lækkert mad, i biograffen ellers tager vi også gerne på diverse udflugter sammen. Om aftenen ordner vi praktiske ting, ser film, skyper osv.

Sådan går dagene ofte her i Hanoi, og når jeg selv sidder og skriver dette kan jeg godt se det ikke lyder vildt fantastisk, men det viser også bare at det også bliver hverdag her i Vietnam. Jeg ved ikke helt, hvad det er der gør forskellen fra at være en turist til en udenlandsk bosat i Vietnam. Men ikke desto mindre er det sådan jeg har det. Jeg føler mig ikke som en turist længere, nu er jeg en del af Vietnam og Vietnam vil altid være en del af mig.     

Institutions pædagogik

I Vietnam er der to forskellige uddannelser man kan tage, hvis man vil arbejde med børn. Den første er Professional School, den tager 2 år og man kan derefter kalde sig for Kindergarten Teacher. Den anden uddannelse, Early Childhood Education, tager man på et college og den varer ligeledes 2 år. Det er den sidstnævnte uddannelse lærerene på TLK har, her lære hvordan de skal arbejde med børn og undervise dem i de forskellige fag som fx at læse, tegne og ikke mindst udtale vietnamesisk. Herunder også psykologi, så de ved hvordan man fx løser evt. konflikter.

Lærerinderne kan, hvis de vil, tage en videreuddannelse som hedder Speciel Needs Children. Her er der fokus på børn med specielle behov. Denne overbygning foregår på college og tager 1 år. Det skal lige siges, at børn der, i denne børnehave (TLK), bliver kaldt for specielbørn, er de børn der har svært ved at lære sproget, læsper eller har andre vanskeligheder. Der er ikke tale om autister eller handicappede børn.

Lærerne bliver undervist i sommerferien, når der ikke er så mange børn. Dermed er de hele tiden up-to-date med nye ting og udvikler sig selv. 

Ministry of Education udsender hvert år en ”læseplan”, for hvad børnene skal lære og lave. Alle børnehaver skal følge denne plan, men da TLK er en privatejet børnehave er de mere åbne og de har frie tøjler. De vælger til og fra, alt efter hvad der passer ind. Lærerinderne laver skema fra uge til uge, disse skema er fleksible, men skal indeholde de faste timer fx engelsk, Kung Fu, dans, musik, billedkunst.   

Ligesom vi i Danmark har læreplaner har de også noget der minder om. De har 4 punkter, som undervisningen tager udgangspunkt i:

 - Fysisk udvikling

 - Intelligens

 - Social udvikling

 - Æstetik

Det er vigtigt for TLK at lære børnene omkring sundhed og motion, hvis ikke de har et godt helbred, kan de ikke lære andre ting. De ville ikke kunne koncentrere sig og deres tanker vil være andre steder. Derfor motionerer de på tre forskellige måder: morgengymnastik (hverdag), legetime (udenfor, hvor de kan løbe rundt), fysisk aktivitet (en gang om ugen, læreren bestemmer hvilken dag).

TLK går meget op i at udvikle børnenes færdigheder og udvide deres horisont, derfor arbejder de i temaer, det kan fx være sikkerhed, vejret, kroppen. Disse temaer giver klassen mulighed for at fordybe sig i et emne, og lærerinderne er gode til at benytte sig af forskellige læringsmetoder for, at motivere børnene til at deltage. Der bliver både danset, sunget, udforsket i naturen, klippet og klistret. Det er også meget vigtigt at børnene lære, hvad der er rigtig og forkert. De skal kunne begå sig i samfundet og med andre mennesker.

Læringsmiljøet er et vigtigt element i børnehaven, man mærker hurtigt at kreativiteten er i fokus, når man træder ind i lokalet. De gør meget ud af indretningen og den skifter alt efter, hvilket tema de har i den uge. De har deres ”faste” hjørner såsom: tegne-, bog-, engelsk, supermarked – og musikhjørnet. Men de er også gode til at udstille børnenes værker, de hænger børnenes tegninger op så forældrene også kan se dem. Børnene er ofte henne og betragte hinandens tegninger, de synes det er sjovt at kigge på.

Udsmykningen er forskellig alt efter hvilket klassetrin de er på. I min klasse, som er de ældste, er der derfor fokus på bogstaver, tal, ord og andre ting som der har betydning for dem, når de skal starte i skolen. Lærerinderne ser læringsmiljøet, som en vigtig faktor for at give børnene de bedst mulige omgivelser til at lære.

En børnehave i Vietnam skiller sig meget ud fra en dansk børnehave. I Vietnam er alt skemalagt ned til mindste detalje. En dag i TLK ser sådan ud:

07.30-08.00 – Børnene ankommer og nogle spiser morgenmad, mens resten leger.

08.00-08.20 – Morgengymnastik i gården.

08.20-09.00 – Afkrydsning, snak om dagen og børnene får en kop varm mælk.

09.00-10.00 – Forskellige lege i hjørnerne(organiseret leg), lege på legepladsen eller ekstra     aktiviteter (sidstnævnte er for de børn, hvis forældre betaler ekstra for dans-, billedkunst-, Kung Fu-   , eller klaverundervisning). 

10.00-10.15 – Leg i klassen.

10.15-11.15 – Børnene vasker hænder og spiser frokost.

11.15-14.30 – Middagslur

14.30-15.00 – Børnene spiser eftermiddagsmad (som består af et varmt måltid, samt et mælkeprodukt).

15.00-16-00 – Børnene leger (organiseret leg) eller ekstra aktiviteter.

16.00-17.00 – Børnene leger, mens der er løbende afhentning.

Det er en meget skemalagt dag, og der er ikke plads til mange udskejelser.

Der er mange ting jeg har lagt mærke til eller undret mig over, men en ting jeg er imponeret over er, hvordan de kan få ro over børnene så hurtigt. De klapper to gange og så siger alle børnene ”keep quiet”. Det gør de et par gange og så er der ro. Der går ingen tid med at samle og få ro på børnene, ligesom i Danmark. Så kan de bruge tiden på noget andet sjovt i stedet for J

Læringsmål

1. Læringsmål: Jeg vil gerne tilegne mig viden om institutionens hverdag, pædagogik, samt kultur.

Hvorfor: Dette vil jeg gøre, så jeg selv får en bredere forståelse for kulturen og derigennem sætte det i forhold til min egen pædagogiske forståelse. Hvorfor, vi i Danmark, gør som vi gør.

Hvordan: Jeg vil deltage aktivt i dagligdagen i institutionen. Være åben og nysgerrig, men stadig stille mig kritisk overfor deres forståelse af tingene, samt min egne forståelser.

Hvordan kan det evalueres: Jeg vil snakke med min vejleder, samt de andre lærerinder i institutionen.

2. Læringsmål: Jeg vil tilegne mig viden omkring stedets tværprofessionelle samarbejde

Hvorfor: Jeg vil gerne se og få en større forståelse for, hvad de enkelte professioner kan bidrage med.

  

Hvordan: Jeg vil observere de forskellige professioners daglige arbejde med børnene.

Hvordan kan det evalueres: Jeg vil med min vejleder og de lærerinder jeg er i kontakt med evaluere dette læringsmål.

3. Læringsmål: Jeg vil gerne lave et linjefagsprojekt(SKB)

Hvorfor: Jeg vil gerne se, hvordan børnene udtrykker sig gennem aktivitet. Dette er samtidig en mulighed for at skabe gode relationer mellem børene, da det måske ikke er alle der er lige aktive.

Hvordan: Jeg vil gerne lave en aktivitet som rammer en bred målgruppe. Evt. lave små grupper, hvor man blander børnene, så de ikke nødvendigvis er sammen med dem som de kender godt. Jeg vil samtidig observere undervejs og dokumentere dette i form af skrift og billeder.

Hvordan kan det evalueres: Jeg vil sammen med min vejleder og børnene evaluere projektet.

4. Læringsmål: Jeg vil planlægge og udføre en workshop(og en opfølgende lidt senere)

Hvorfor: Dette er et krav fra USCJ Sjælland, for at kunne bestå praktikken. Men samtidig vil man fx kunne ændre lærernes holdning og måske ændre nogle ting i hverdagen.

Hvordan: Jeg vil gennem refleksioner og observationer i hverdagen, finde frem til noget som jeg synes er spændende og vigtigt at uddybe ved en workshop.

Hvordan kan det evalueres: dette vil jeg gøre i form af dokumentation(billeder og beskrivelser)

5. Læringsmål: Jeg vil undervise 3 klasser i engelsk en gang om ugen, samt repetere en gang om ugen i min egen klasse.

Hvorfor: Jeg vil undervise børnene i engelsk, da det er vigtigt for lærere og forældre, at børnene lære et andet sprog og netop engelsk er vigtig for videreuddannelse.

Hvordan: Jeg vil forberede mig hjemmefra og bruge engelske sanglege til at gøre det underholdene. Jeg vil samtidig hente inspiration fra deres (udefrakommende) engelsk lærer, som kommer en gang om ugen.

Hvordan kan det evalueres: Jeg vil sammen med lærerne evaluere min undervisningsmetoder.

6. Læringsmål: Jeg vil sætte fokus på hygiejne i klassen.

Hvorfor: Da jeg har lagt mærke til den, nogen gange, manglende hygiejne, mener jeg at det er vigtigt at sætte fokus på netop dette. Vi har haft hygiejne som emne på mit linjefag(SKB) og jeg kan derfor hente inspiration den vej igennem.

Hvordan: Jeg vil gøre børnene opmærksom på hygiejne ved, at fortælle dem om det og guide/hjælpe dem, når der er behov for det.

Hvordan kan det evalueres: Min lærer og jeg snakker meget om hygiejne og at det er et problem i klassen. Så vi kan hjælpe hinanden med at løse problemet.  

Institutionsbeskrivelse

Denne institutionbeskrivelse er udarbejdet efter et interview med min vejleder, Tu Anh.

Thang Long Kindergarten(TLK) er en forholdsvis ny institution, den blev bygget i 2010 i Cau Gaiy dist. Denne del af Hanoi er mere familiepræget og flere og flere flytter herud, da der er universiteter og skoler. Det er et meget anerkendt område mht, uddannelse. Tu Anh siger; “(…) our kindergarten meets the needs about caring and educating”. Men det skal samtidig siges, at det bærer præg af at det er et forholdsvis nyt område. Der er, midt imellem de nye flotte bygninger, faldefærdige huse.

Men når man kommer gående og ser børnehaven på afstand, kan man se flagene på bygningen og når man kommer helt tæt på, ser man de mange flotte billeder, som viser hvad børnene kan lave i børnehaven. Man bliver derefter modtaget af 4 vagter, som holder styr på hvem der kommer og ikke mindst hvor mange.

Bygningen er en 5-etagers ”hestesko”, hvor der i midten er en gård. Her er der legeplads, hvor der er klatrestativ, rutsjebaner og vipper. Alt står direkte på jorden eller på stødabsorberende måtter.

Bygningen set oppe fra

Deres ene legeplads

I stueetagen ligger alle administrative kontorer samt nogle klasseværelser. Der er også klasseværelser på de næste to etage. På 4. er der lokaler til computer, billedkunst – og pianoundervisning, samt et rum til de børn, som har brug for ekstra hjælp. Aller øverst er køkkenet.

TLK er en stor institution, der lige nu har ca. 700 børn, hvor der er ca. 25-30 børn i hver klasse. Der er 2 lærere i hver klasse, hvoraf den ene er ’headteacher’, mens den anden fungerer som en hjælpelærer. Hernede kalder man en pædagog for ’teacher’, ligesom de heller ikke siger børnehave, men derimod ’school’.

Udover de fastansatte lærere, kommer der en engelsklærer, en Kung Fu-lærer, en billedkunstlærer og en danselærer, disse lærere arbejder alle andre steder. Det skal også lige siges, at alle klasser bliver undervist i engelsk, hvorimod de andre fag er valgfag, som forældrene betaler ekstra for.  

Klasserne er aldersopdelt og er som følger:

Bambi: 2-3 år.

Pooh: 3-4 år.

Donald: 4-5 år.

Mickey: 5-6 år.

Klasseværelserne er meget farverige og gør alt for at stimulere deres sanser. Hver klasse har et antal sammenklappelige borde og små stole, som de kan tage frem og tilbage alt efter hvilken aktivitet de skal have. Der er indrettet en masse små legehjørner bl.a. ’byggehjørne’, hvor de kan lege med legoklodser og ’super market’, hvor de har en masse tomme æsker fra kager osv. som børnene glædeligt ”køber” om og om igen. Udenfor klasseværelserne har børnene hvert deres skab, hvor de har deres taske og andre papir de måtte få i løbet af dagen. Her er der også hylder til deres sko, som de tager af inden de går i rummet. Det er kun i computerrummet, pianorummet og lignende man må beholde dem på. 

Klasseværelset

Billedkunst

Her er børnene i gang med at lege 'restaurant'.

Gymnastik i gården

TLK er en privatejet børnehave, og derfor er der bruger betaling. Forældrene betaler i øjeblikket følgende for at have et barn i børnehaven.:

Mellem 2-3 år: 1.8 millioner VND om måneden.

Mellem 3-5 år: 1.5 millioner VND om måneden.

Mad koster 50.000 VND pr. dag.

TLK er underlagt ministeriets uddannelseslov, og hvert år kommer der specialister, fra Cau Giay’s uddannelses- og træningscenter, som skal tjekke om de lever op til kravene.