Kultur

Thang Long Kidsmart er, som tidligere nævnt, en privatejet børnehave – den er ikke domineret af en bestemt kulturel gruppe. Institutionen bærer præg af en alsidighed der skaber balance og rummelighed i institutionen. Da den er privatejet, er det for det meste børn fra mellemklassefamilier der benytter sig af denne institution. Men derfor ser jeg alligevel en forskel i hverdagen; nogle børn bliver afleveret af bedsteforældrene, hvor andre børn bliver afleveret i store nye biler af forældrene. De børn fra mindre gode kår er tit forkølet, har ikke tøj på efter forholdene. De børn fra lidt bedre kår har naturmedicin med hver dag, hvis der skulle være en forkølelse på vej og kommer i det nyeste tøj. 

De forældre der sidder i bestyrelsen er som oftest fra de højere lag i samfundet og de ønsker indflydelse i børnenes/børnehavens hverdag. I min klasse er det tydeligt at se hvem der er med i forældrerbestyrelsen. De er altid meget aktive og snakker ekstra meget med lærerinderne, giver blomster og er generelt mere på end andre forældre. Det er deres børn der står forrest til de store mærkedage, når der er shows.

Her i Vietnam vil alle gerne først frem! Hvad enten det er ud af bussen eller når man skal betale i supermarkedet (der er ingen køkultur). Sådan er det også i børnehaven. Jeg oplever dagligt en konkurrence blandt børnene, de vil være bedst til alt. De bedste børn, ifølge lærerinderne, bliver derfor altid valgt til at fremvise fx en dans eller synge for de andre. Det er også dem der som oftest står foran til de store begivenheder. 

Begivenheder der fejres i Kidsmart:

New School year (Septemper)

Denne dag er den vigtigste i børnehaven – her skal børnehaven vises fra dens bedste side overfor forældrene. Børnene havde længe øvet på forskellige danse, og det havde jeg ligeledes. Jeg skulle danse i min vietnamesiske kjole med lærerinderne, foran samtlige forældre, bestyrelsen, lærerinder, børn og hvem der ellers ønskede at deltage. Der er først taler fra viceinspektøren, bestyrelsen osv. Derefter kommer alle klasserne/lærerinderne skiftevis op på scene og danser. Efter showet går klasserne hver til sit og forældrene kommer med ind i klasserne. Alle er glade, der bliver taget masser af billeder.  

Mid Autumn Festival (New Moon Festival)

Denne højtid bliver fejret med lanterne, liondance, gamle fortællinger om månegudinden. Ugen op til denne dag har børnene frugt med i børnehaven, som skal spises på selve dagen. På dagen optræder børnene med dans, men det de alle har ventet på er The Liondance. Kung Fu klubben kommer udklædt som løver og danser. Forældrene kommer bagefter med ind i klassen, spiser frugt og hygger med børnene og lærerinderne.

Women’s Day (20. oktober)

Alle kvinder modtager gaver fra deres mand/forældre/børn. Forældrene havde gaver med til lærerinderne og mig. Børnene havde op til denne dag skulle medbringe et billede af dem og deres mor, samt et brev. Børnene havde også øvet sig på et show. 

Teachers Day (20. november)

Her bliver lærerinderne fejret for deres arbejde med børnene. Dagen igennem modtager de gaver fra forældrene.  

Disse højtider har jeg ikke deltaget i(endnu) og har derfor fået oplysningerne fra min vejleder:

Juleaften

Der pyntes op til jul og hver klasse har et lille juletræ.

Kvindernes internationale kampdag (8. maj)

Denne dag fejres ligesom den Women’s Day.

International Børnedag (1. juni)

På denne dag fejrer lærerinderne og forældre børnene.

Som beskrevet tidligere udsender regeringen nogle retningslinjer/obligatoriske elementer som lærerplanen skal indeholde. Tu Anh sidder med denne plan, som hun laver sammen med administrationen. Når denne plan er lavet helt færdig, sætter ledelsen og hovedlærerinderne sig sammen og laver en overordnet for året. Herefter er der månedlige møder, her bliver der diskuteret og reflekteret over hvad der er bedst for børnene og en plan bliver udarbejdet for den næste måned.

Hvis man kigger på børnesynet, så synes jeg at lærerne opfatter dem som ’det tomme barn’. De er meget strikse med undervisningen, og viser børnene, hvordan man fx tegner et hus. Børnene sidder og kigger på, hvordan lærerinden tegner en streg og så skal de tegne stregen på deres papir. Det virker ikke til at lærerinderne tror på børnenes kompetencer eller at de har nogen. Jeg synes det er ærgerligt at de ikke lader børnene komme frem med deres bud på fx et hus og bruge deres fantasi. Jeg ved de har den, da de dagligt bruger den til at kommunikere med mig J