Hverdagen i KidSmart

Jeg vil i dette indlæg beskrive min hverdag i Thang Long KidSmart Kindergarten.

Jeg går mod bussen kl. 07, da jeg skal møde kl. 07.45. Man kan allerede mærke den nye dag starte udenfor muren, når man hilser på forældrene. Der er altid musik i gården indtil kl. 08, og børnene løber rundt sammen med deres forældre, som prøver at skynde sig, da de selv skal på job. Jeg går ind i klassen, hilser på lærerinderne, skifter tøj og dagen kan begynde. Derefter sætter jeg mig ned og hjælper børnene med at spise morgenmad, der er 17 børn i Mickey 3, som skal have morgenmad. Bagefter går de hen og leger med lego indtil lærerinden siger at de skal rydde op. Så løber alle rundt og vil ud i gården hurtigst muligt. Nu er der morgengymnastik på programmet og vi finder hulahopringene frem, børnene skændes næsten hver dag om at tage kurven. Det virker til at være en vigtig opgave for børnene her at bære kurven ud i gården.

Gia Ming bruger alle sine kræfter på at bære kurven ud i gården.

Efter morgengymnastik går vi i gang med dagens aktiviteter. Alt efter hvad dag det er, sker der forskellige ting. Om torsdagen underviser jeg Mickey 1,2 og 3 i engelsk. Mine undervisningstimer starter kl. 9 og slutter ca. 10.15. Jeg underviser ca. 25-30 min, i hver klasse, jeg har lidt mindre tid i min egen klasse, da jeg ofte repeterer engelsk med dem på andre tidspunkter i ugen.

Sproget er stadig en stor barriere i hverdagen, og derfor er det ikke muligt for mig at tage så meget styring i hverdagen, som jeg ønsker. Derfor deltager jeg i de forskellige aktiviteter sammen med børnene, for på den måde at kunne hjælpe dem, hvis de skulle have brug for det. Der er nu gået ca. 3 måneder og man lærer børnene at kende ligesom de lærer mig at kende, og det er derfor rart at kommunikationen mellem børnene og mig ikke altid skal gå via en af lærerinderne. Børnene er så gode til at kommunikere både verbalt og nonverbalt med mig, så de kommer ligeså gerne hen til mig, hvis de har brug for hjælp, problemer eller føler sig dårlig behandlet af et andet barn. I den sidstnævnte situation er det dog svært for mig at bryde ind, for jeg aner ikke hvad der er sket og hvad de siger til hinanden. Jeg prøver at vise dem at det er forkert at slå hinanden og det sker også at de siger undskyld til hinanden. Det gør lærerinderne i min klasse også meget ud af, de prøver at lære børnene at de skal opføre sig ordentligt. 

Kl. 11 har jeg pause, mens børnene sover til middag. Jeg mødes med Sonny i det rum vi har fået tildelt. Der spiser vi vores mad og tager også selv en lur J

Det ser ikke ud af meget, men det er en fantastisk madras :)

Efter pausen er der også planlagte aktiviteter, men jeg synes altid at det er mere afslappet om eftermiddagen. Vi kan nogle gange sider og spise eftermiddagsmad i 45 min og pjatte imens.

Kl. 16.45 har jeg fri og så går turen hjem til lejligheden, men først skal man lige med bussen hjem. Den er altid fyldt til bristepunktet, man står meget (meget!) tæt, og vi står om regel altid op. Jeg kan godt lide at bussen, da man føler man ikke bare er turist. Der er mange af lærerinderne der aldrig har prøvet at tage bussen, de synes den er for proppet (det kan de jo også have ret i J)

Når vi kommer hjem er Jeanette og Sarah (de arbejder i en anden børnehave) også kommet hjem og vi sætter os i køkkenet og snakker om dagen. Det er rigtig rart at få snakket om nogle situationer og måske få delt nogle frustrationer. Vi laver selv mad i hverdagene, men i weekenderne går vi nogle gange ud for at få lidt lækkert mad, i biograffen ellers tager vi også gerne på diverse udflugter sammen. Om aftenen ordner vi praktiske ting, ser film, skyper osv.

Sådan går dagene ofte her i Hanoi, og når jeg selv sidder og skriver dette kan jeg godt se det ikke lyder vildt fantastisk, men det viser også bare at det også bliver hverdag her i Vietnam. Jeg ved ikke helt, hvad det er der gør forskellen fra at være en turist til en udenlandsk bosat i Vietnam. Men ikke desto mindre er det sådan jeg har det. Jeg føler mig ikke som en turist længere, nu er jeg en del af Vietnam og Vietnam vil altid være en del af mig.